Professor: Skolereformen vil komme de kloge børn til gavn

Højt begavede børn, der keder sig og falder hen eller bliver uromagere i klassen af mangel på udfordringer, har været et overset problem i mange år.

Det mener Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.

En del af udfordringen er ifølge Egelund at spotte de kloge børn tidligt.

- Ellers begynder de at kede sig, fordi deres evner ikke stimuleres. De underpræsterer samtidig for ikke at udstille sig selv, og så bliver de nemt en glemt og overset gruppe.

- Det har været anset for udansk, at nogle skal have udfordringer, der er sværere, for man skal jo ikke tro, man er noget, siger han.

Til gengæld er han overbevist om, at den nye folkeskolereform bliver til fordel også for denne gruppe børn.

- Blandt andet giver lektiecaféer muligheder for, at de får noget andet at bide i og med større krav, så de får lov at accelerere.

- Tilsvarende bør den understøttende undervisning give mulighed for at differentiere mere end i en traditionel klasse med den samme bog til alle, siger han til Ritzau.

Han peger på, at et af formålene med folkeskolereformen netop er, at alle skal blive lige så dygtige, som de kan.

- Men samtidig har reformen jo været et stort kæmpeskridt på én gang. Det har været et kaosår mange steder. Skolerne er først ved at finde deres ben, og hvordan den understøttende undervisning skal være.

- Lige nu famler man sig frem. Men om et år eller to så tror jeg, skolerne har lettere ved at navigere, og så vil man kunne se resultaterne også for de højt begavede børn, siger Egelund.

Ifølge foreningen Gifted Children for særligt begavede børn er der imidlertid stadig brug for en samlet national plan på området og et center for undervisningsdifferentiering.

- Det vil også gavne børnene i den anden ende af indlæringsskalaen, siger talsmand fra foreningen, Peter Grubert.

/ritzau/

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV