Professor: “Søskendesex skal da være lovligt”

Skrevet af Lotte Sørensen

25/10/2014

Mest læste i dag

I Danmark er sex mellem nære familiemedlemmer forbudt ved lov - blandt andet er det strafbart for søskende at have sex. Men det er forkert, hvis du spørger Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved RUC.

- Jeg mener, at tiden er inde til, at vi ændrer den gældende lov. Staten bør ikke straffe voksne søskende, der frivilligt indgår i en seksuel relation, da en sådan relation ikke skader nogen, skriver han i en kronik i Politiken

Læs ogsåKvinde opsporer sin mor - opdager at hun er gift med sin egen bror 

Han nævner, at de to typiske argumenter mod søskendesex er risiko for børn med genetiske sygdomme, og at der er risiko for, at misbrug, hvor den ene undertrykker og udnytter den anden.

Læs også: Bror og søster anholdt for sex i traktor

Men begge dele er der råd for, mener Thomas Søbirk Petersen. F.eks. foretages der mange undersøgelser under graviditet, der kan opdage genfejl. Og seksuelt misbrug findes der andre love mod.

Socialdemokraterne, SF, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale er imod at lovliggøre sex mellem søskende. Venstre har ikke taget stilling, mens Enhedslisten vil gøre det lovligt.