Det spiller ikke nogen rolle, at det danske bidrag til kampen mod ekstremisterne fra Islamisk Stat (IS) i Irak risikerer at komme soldater fra det terrorstemplede kurdiske arbejderparti, PKK, til gode.
Det siger professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, efter at regeringen og en samlet opposition har meldt sig klar til at sende et dansk Hercules-transportfly beregnet til nødhjælp til det nordlige og vestlige Irak.
- Det er ikke et juridisk problem. Da man vedtog den første antiterrorpakke i 2002 blev det slået fast, at en stat ikke er omfattet af terrorbestemmelserne. Man sørgede for at skrue dem sammen, så de giver et vist politisk spillerum, siger han til Ritzau.
IS har i de seneste måneder drevet hundredtusindvis af kristne og andre minoriteter på flugt fra de berørte områder.
Senest har V og K erklæret sig parate til også at bidrage militært mod islamisterne, ligesom Frankrig, England og USA, der alle enten har leveret eller tilbudt at levere våben til de kurdiske irakere, som blandt andet kæmper for PKK, der står på både USA's og EU's terrorlister.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) afviser indtil videre, at Danmark skal støtte militært. Men selv hvis han og regeringen ændrer mening, vil det ikke være problem, vurderer Jørn Vestergaard.
- Man kan ikke læse det ud af terrorparagrafferne, men der er ingen tvivl om, at bestemmelserne vil blive fortolket på en måde, så den slags dispositioner fra den danske stats side ikke vil være omfattet, siger han.
Han påpeger blandt andet, at regeringen i givet fald vil have et parlamentarisk flertal bag sig, og at det i sidste ende er justitsministeren, der har påtalekompetencen.
- Og det ville være opsigtvækkende, hvis Karen Hækkerup (S) gav sig til at rejse tiltale mod Martin Lidegaard (R) eller statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), siger Jørn Vestergaard.
/ritzau/
