Professor tvivler på Venstres bistandspolitik

I sit udspil til næste års finanslov foreslår Venstre at sænke udviklingsbistanden med 2,5 milliarder kroner, så Danmark kommer ned på det niveau, som FN anbefaler - fra 0,83 til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Partiet vil dog øge den samlede bistand til de afrikanske lande, fortæller politisk ordfører Elle Trane Nørby (V).

»Vi vil fokusere vores udviklingsbistand, så vi hjælpe verdens allerfattigste mennesker, og de bor på det afrikanske kontinent,« siger hun.

Venstre vil ikke sætte navn på de lande, hvor den danske bistand skal øges, sænkes eller helt fjernes, men selv uden en detaljeret plan hænger partiets plan ikke sammen, konstaterer Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Københavns Universitets Center for Afrikastudier og tidligere formand for U-landsstyrelsen.

Han påpeger, at langt størstedelen af den danske udviklingshjælp i forvejen går til Afrika, så han har svært ved at se, hvor pengene til en styrket indsats skal komme fra, hvis den samlede bistand beskæres.

»Der er ikke mange lande tilbage ud over Afrika. Vi er ved at trække os ud af Nicaragua og Vietnam. I Sydamerika er der kun Bolivia, og her er man inde i en vigtig omstilling inden for landbrug og befolkningens jordrettigheder, som har brug for vores støtte,« siger Holger Bernt Hansen.

»Hvis vi skal se mod Asien, så handler det blandt andet om Afghanistan, som får en stor del af den danske bistand. Men genopbygningen af Afghanistan er jo en meget markant politisk sag, som også Venstre støtter, så jeg har meget svært ved at tro, at man vil tage pengene derfra,« siger professoren.

Ifølge Venstre skal den danske bistandspolitik også fokusere mere på at fremme statsdannelse og udvikle demokrati i udviklingslandene. Den målsætning støtter Holger Bernt Hansen, men han kan ikke få det til at hænge sammen med forslaget om at beskære bistanden.

»Vi hjælper svage stater som Sydsudan, Somalia og Mali med at skabe de institutioner, som et velfungerende land har brug for. Det er dyrt, men når det går galt, kan vi selv blive nødt til at skride ind i de fattige landes konflikter, som vi så i Mali, så det er i vores egen interesse at hjælpe dem på rette vej,« siger han.

Professoren, der har arbejdet med dansk udviklingspolitik i et halvt århundrede, stiller sig i det hele taget uforstående over for Venstres udspil. Han påpeger, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid selv foreslog at sænke bistanden til 0,7 procent af BNI, men at han efter rejser i Afrika valgte at sætte niveauet til 0,8 procent og siden lod det vokse.

»Jeg kunne forstå, hvis de ville fastholde bistanden på 0,8 procent, men jeg forstår ikke, at man vil sænke niveauet for at finansiere skattelettelser. Udviklingspolitik er også sikkerheds- og handelspolitik, og det kommer os selv til gavn på sigt. Det handler ikke bare om at sende en masse penge til fattige lande,« siger Holger Bernt Hansen.

Dagens Gossip