Storbritannien og EU bliver formentlig nødt til at opfinde en helt ny løsning for et fremtidigt samarbejde for at imødekomme de ønsker, som de britiske EU-skeptikere har.
Det vurderer Rebecca Adler Nissen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Hverken den norske model med et EØS-samarbejde eller en langt mere drastisk udmelding af det indre marked og toldunionen vil tilfredsstille de britiske ønsker, siger hun.
- Briterne vil jo gerne stadigvæk handle med Europa, og samtidig vil de gerne på en eller anden måde undgå det politiske.
- Der findes ingen model lige nu, der kan tilfredsstille dem, så de bliver nok nødt til møjsommeligt at tænke helt ud af boksen, samtidig med at man bevarer Det Europæiske Fællesskab. Så det kommer nok til at tage noget tid.
Vælger briterne et samarbejde gennem EØS, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, får brexit ikke de store konsekvenser for Danmark.
- Konsekvenserne for Danmark vil være minimale. Både i forhold til danske virksomheder og i forhold til unge danskere, der rejser til London og arbejder på en café.
- For i EØS-samarbejdet er man både med i det indre marked og omfattet af den frie bevægelighed. Man er sådan set med i det hele. Man har bare ingen stemmeret, siger Rebecca Adler Nissen.
Anderledes alvorligt mener hun, det ser ud for danske virksomheder, hvis briterne forlader det indre marked og toldunionen.
- For så vil det betyde, at der kommer told på varer mellem Storbritannien og Danmark. Og det vil også få betydning for danskere, der ønsker at bosætte sig i for eksempel London.
Hun vurderer, at mange danske virksomheder i det tilfælde vil forsøge at kanalisere deres markeder, virksomheder og forbindelser til blandt andet Dublin.
Hun minder om, at en eventuel frihandelsaftale ikke vil omfatte alle varer.
- Og den vil heller ikke omfatte helt de samme regler. Så det vil få langt mere omfattende konsekvenser for Danmark.
Storbritannien er et af Danmarks største eksportmarkeder. Eksporten består blandt andet af bacon.
Spørgsmål: Hvilken af de to nævnte løsninger finder du det mest sandsynligt, at briterne kommer til at lægge sig op ad?
- Det er der ingen, der ved.
- Nogle i Leave-kampagnen vil gerne have en løsning som Norge, mens andre gerne vil have en helt løs aftale, hvor de ikke engang har en frihandelsaftale.
- Men interessant nok siger de alle, at man fortsat skal handle med Europa, og alle vil meget gerne have en tilknytning til det indre marked.
- Så noget tyder på, at det bliver en relativ tæt tilknytning. Men lige nu er det rent gætteri.
Rebecca Adler Nissen vurderer, at Danmark fortsat har en god chance for at få en aftale om en indeksering af velfærdsydelser til andre herboende EU-borgere.
- Den dagsorden ER sat. Det var aldrig meningen, at den frie bevægelighed og det indre marked skulle skabe et run på velfærdsydelser. Det ønsker ingen lande.
/ritzau/
