Professorer kalder regeringens dagpengeplan risikabel

Det er der langt fra nogen garanti for, at de gør. Derfor er det et alt for stort sats at indregne en ny højkonjunktur i den politik, man fører, vurderer to professorer.

»Der bliver altid indbygget alt for optimistiske forudsætninger, når man finder et fikspunkt, der er langt ude i fremtiden. Der er ikke en kæft, der ved noget om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i 2016, når regeringen nye ydelse udløber. Regeringen satser alt på en ny højkonjunktur, og det er ligesom at se i kaffegrums. Der er alt for meget fiktion over det,« siger Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Information.

Han bliver bakket op af Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

»Det er en forudsætning for regeringens økonomiske politik, at resten af verden får gang i økonomien. Kommer der ikke gang i især de europæiske økonomier, er det meget tvivlsomt, hvorvidt deres skøn over jobskabelse i vækstplanen og i forbindelse med dagpengeudspillet kan realiseres. Det er en risikabel vej at gå,« siger han til Information.

Regeringen begynder forhandlingerne om dagpengeudspillet inklusiv forslaget om den nye arbejdsmarkedsydelse torsdag.

Dagens Gossip