Prostituerede tvunget til for mange kunder: Pris på købe-sex helt i bund

Skrevet af Lotte Sørensen

14/01/2014

Dagens topnyheder

Selvom finanskrisen synger på sidste vers, kan efterdønningerne i den grad mærkes i den danske sexbranche. Her er priserne faldet til et niveau, hvor de prostituerede har svært ved at tjene nok til husleje på bordel og eventuelle bagmænd. De risikerer derfor at blive nødt til at tage flere kunder og tilbyde mere avancerede ydelser, end de har lyst til.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer ifølge bt.dk.

Læs også: Politimand tiltalt for at true sig til gratis sex

En anonym kilde i branchen siger til Dagbladet, at det er følgerne af finanskrisen, man mærker.

- Det første sted, folk holder op med at bruge penge, er på bordellerne, lyder det.

Læs også: 86-årig vandt sex med prostituerede - men døde før præmieoverrækkelsen

I Midt- og Vestjylland koster et almindeligt samleje nu kun 400 kroner, mod 800 kroner i 2011. Tendensen er den samme på Vesterbro i København. Her bliver den dog forstærket af konkurrence fra udenlandske prostituerede. Her koster et samleje nu 100-200 kroner.

- Min erfaring er, at mange ikke kan sige nej. De føler ikke, at der er noget valg, fordi de skal tjene penge til huslejen. Det slås de med bagefter, siger Dorit Otzen, der arbejder med terapi til de prostituerede gennem Reden International.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med