Provokerende billede: Har vaskebræt fire dage efter fødsel

Skrevet af Sol Stoffregen

01/12/2013

Dagens topnyheder

Caroline Berg Eriksen, hustru til den norske Premier League-spiller Lars-Kristian Eriksen, har fået en del reaktioner på sit udseende, efter hun har lagt et selvportræt af sin post-gravide krop på nettet.

I mandags fødte norske Caroline Berg Eriksen en lille datter ved navn Nelia, og om fredagen lagde den nybagte mor et billede af sig selv i undertøj på Instagram. 

Billedet afslører, at der ikke er mange spor efter graviditeten på Caroline, som til daglig er fitness-blogger. I stedet for at have lidt ekstra fedt på maven, er fodboldfruen så veltrænet, at hun kan fremvise en total flad mave med vaskebræt.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Siden da er den nybagte mor blev udsat for en del kritik fra forargede kvinder, som mener, at Caroline ligger et unfair pres på andre nybagte mødre.

I den norske avis, Dagbladet, skriver bloggeren Suzanna Aabel, at hun er i tvivl om, hvorvidt Caroline og hende selv tilhører den samme race.

"I mine øjne er dette billede vildt provokerende. Ikke kun fordi jeg er den buttede pige, som misunder Carolines slanke krop, men fordi jeg begyndte at  afsky min egen krop, da jeg var omkring 12 år," skriver Suzanna Aabel.

LÆS OGSÅ: Højgravid vægtløfter skaber vil debat: "Jeg vil være lækker"

Og på Instagram er foragelsen også stor.

"Er det virkelig nødvendigt at poste et halvnøgent billede af en selv? Det er bare for at vise sig frem, der er ikke tænkt meget over hvordan billedet kan påvirke andre," skriver en bruger på Instagram.     

På Facebook tager den nybagte mor til genmæle og fortæller, hvorfor hun lagde billedet ud:

"Jeg lagde billedet ud, fordi jeg er stolt af mig selv og min krop for noget så hårdt som en graviditet/fødsel, og jeg synes, at alle mødre, uanset deres krop, skal være det samme," skriver Caroline Berg Eriksen.