Prygel-mor lynches på nettet: Tæskede løs på sin to-årige datter i bussen

Det gik hedt for sig, da en tysk mor bankede sin to-årige datter sønder og sammen i en bus i Hamborg i Tyskland den 2. oktober, skriver Bild.

Moren slog sin datter så meget, at andre buspassagerer filmede episoden og forsøgte at bryde ind, men kvinden stak sammen med sin datter af.

Torsdag er hun efter en omfattende efterlysning i hele landet blevet fundet og anholdt, efter politiet modtog tip fra adskillige oprørte tyske borgere, der har delt deres frustrationer på Facebook.

- Det drejer sig om en 23-årig mor fra Hamborg, forklarede politiet tidligere torsdag eftermiddag.

Politiet har nu videregivet oplysninger i sagen til børneforsorgen, og pigen bliver undersøgt for fysiske skader af læger.

Dagens Gossip