PSG cruisede sig til sejr

Det var næsten med cruise-control, at stjernerne fra PSG sikrede sig en komfortabel sejr på 2-0. Modstanderen fra Bordeaux gjorde i hvert fald ikke meget modstand.

Efter 20 minutter bragte pariserne sig foran på mål af Blaise Matuidi. Efter et flot opspil, hvor Zlatan Ibrahimovic med en fantastisk førstegangs-aflevering spillede Matuidi helt fri, kunne han i to omgange gøre det til 1-0.

Den stilling holdt indtil pausen.

I anden halvleg var det stadig PSG, der sad på spillet og næsten legende kom frem til flere chancer.

I det 64. minut snød Lucas Moura Bordeauxs off-side-fælde og kunne frit løbe mod mål, hvor han snød målmanden med en finte og køligt lagde bolden ind ved nærmeste stolpe.

Stjernen over dem alle Zlatan Ibrahimovic havde flere muligheder for at komme tavlen, men ind ville bolden ikke.

Svenskeren blev skiftet ud i det 81. minut til fordel for nyindkøbet Edinson Cavani, der dog ikke nåede at gøre meget væsen af sig.

Med sejren er Paris Saint-Germain stadig ubesejret i Ligue 1 og fører rækken, inden resten af holdene spiller lørdag og søndag.

Dagens Gossip