PSG-indkøb: Det var vanskeligt at tilpasse sig van Gaal

Skrevet af admin

01/09/2015

Dagens topnyheder

Angel Di Maria indrømmer efter skiftet til Paris Saint-Germain, at konfrontationer med manager Louis van Gaal var starten på afslutningen for argentineren i Manchester United.

Med tre mål i sine første fire kampe for United blev Di Maria hurtigt populær i Manchester, men efter to måneder på sidelinjen på grund af en skade opstod der problemer.

Efter den lange pause formåede Di Maria ikke at score mere i Premier League, og han røg på bænken.

Nu forklarer Di Maria om skiftet til PSG og om forholdet til den hollandske manager.

- Det er vanskeligt at tilpasse sig van Gaal, fordi han argumenterer med sin spillefilosofi. Alle accepterer det, han ønsker og gør.

- Det begyndte meget godt mellem os, men derefter havde vi nogle konfrontationer, siger Di Maria til ESPN Radio i Argentina ifølge AFP.

- Efter noget tid blev forholdet til van Gaal ikke godt, og det påvirker en som spiller. Det var træneren, som bestemte, at jeg skulle sidde mere på bænken end spille, siger 27-årige Di Maria.

/ritzau/