Psy på musikalsk venskabsmission

Han skal optræde,i Jakarta, når Indonesien og Sydkorea fejrer de to nationers 40 år lange venskab.

Det sker den 6. juli, hvor Psy går på scenen i hovedstadens største sportskompleks med plads til 88.000 tilskuere.

Ifølge avisen Jakarta Globe er den sydkoreanske hiphop-stjerne inviteret som led i arrangementet »Korea-Indonesien Venskabsår 2013«.

Det bliver første gang, Psy besøger Indonesien. Lige nu er den 35-årige rapper i USA for at gøre reklame for sin nye single »Gentleman«, der efterfølgeren til »Gangnam Style«.

Siden monsterhittet væltede ud over internettet sidste sommer, er rapperen med det borgerlige navn Park Jae-sang blevet tildelt en af Sydkoreas fornemste ordener og FNs generalsekretær Ban Ki-moon har ytret ønske om at arbejde sammen med ham i kampen mod intolerance. Psy er også blevet goodwill-ambassadør for UNICEF og i april fik han det ærefulde hverv som Sydkoreas officielle turistambassadør.

Dagens Gossip