Psykiatrisk patient er stukket af: Borgere bør ringe til politiet og ikke tage kontakt

Klokken 15.18 anmeldt personalet på Psykiatrisk Hospital i Holbæk, at en 45-årig, mandlig patient havde forladt afdelingen.

Politiet efterlyser nu manden i offentligheden.

Han beskrives som 45 år, 179 centimeter høj og almindelig af bygning med brunt, krøllet hår. Han er iført en grøn eller mørk Polo-shirt.

- Skulle nogen få øje på ham, så ring 114. Så kommer vi og tjekker, om det er ham, vi skal have fat i. Vi vil foretrække, at man lader os om det, fordi man netop er på en psykiatrisk afdeling, fordi man har det dårligt, siger vagtchef René Søe Pedersen.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV