Psykisk syg fængslet for kvælertag på medpatient

Skrevet af admin

11/11/2013

Mest læste i dag

En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger, efter at han natten til mandag overfaldt en medpatient på et psykiatrisk hospital i Aalborg.

Patienten tog blandt andet kvælertag på den 52-årige medpatient, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen mandag morgen.

- Han har også tildelt den forurettede slag og spark. Det bliver afværget af personalet, der tilkalder os. For os er der ingen tvivl om, at den forurettede var i livsfare, så vi anholdt den 37-årige, sagde han.

Den 37-årige mand er nu sigtet for drabsforsøg, og han vil under varetægtsfængslingen være indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Politiet ved endnu ikke, hvad der ligger bag hændelsen, der fandt sted klokken omkring klokken 02.30 natten til mandag.

Den 52-årige er indlagt med flere skader, men han er uden for livsfare.

/ritzau/