Psykisk syg kvinde forsvundet: Frygter for hendes tilstand

Skrevet af Michael Lauritsen

24/07/2013

Dagens topnyheder

Politiet beder om hjælp fra borgerne til at finde den 48-årige Minna Dahl Michelsen. Hun er ikke set siden fredag den 19. juli 2013 omkring klokken 11 i Nykøbing.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den 48-årige kvinde, som, som bor på en institution i Klosterstræde i Nykøbing, er psykisk ude af balance med autistiske træk og afhængig af sin medicin. Politiet frygter derfor, at hun flakker syg eller hjælpeløs omkring.

- Hun har før været væk i kortere tid, men er altid kommet tilbage. Det er første gang, hun har været så længe væk. Vi kan konstatere, at hun ikke har medbragt sin medicin, så vi er bekymrede, siger vicepolitikommissær Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing til Dagens.dk.

Siden fredag har personalet på institutionen ledt efter kvinden. 

- De har blandt andet kigget på forskellige værtshuse, hvor hun nogle gange har søgt hen, men det har ikke kastet noget af sig, siger Arne Holdensen og fortsætter:

- Det er ikke fordi, vi har siddet på vores hænder og ventet. I dag gav familien tilladelse til, at vi må efterlyse hende med billede. Og vi vil gerne ud og lede også, men vi aner simpelthen ikke, hvor vi skal begynde.

Minna Dahl Michelsen er 172 centimeter høj, kraftig af bygning og har mørkt hår samlet i en hestehale.

Hun havde en rød T-shirt og grønlige elastikbukser på, og medbringer en pengekat med pas, kort, nøgler og en mobiltelefon, som er slukket.

Henvendelse om den savnede Minna Dahl Michelsen kan ske til politiet på tlf. 1-1-4.

SE BILLEDET I STOR FORMAT VED AT KLIKKE PÅ DET: