Psykolog stak selvmordstruede Camilla en liste med 158 ting, der skulle gøre hende glad

Hun er 24 år gammel. Hun har to diagnoser og har forsøgt at tage sit liv tre gange. For nylig stak hendes psykolog hende en liste med 158 ting, hun skulle gøre. Og så ville hun blive glad, skriver den svenske avis DN.

I 15 år har Camilla været i behandling i psykiatrien for diagnoserne Borderline og ADHD, og for tiden er hun også sygemeldt.

LÆS OGSÅ: Han er ikke skræmmende. Han er en lille dreng

Da hun for fire uger siden var til samtale hos en terapeut, handlede samtalen om Camillas alt for negative syn på livet.

Men i stedet for at tage en lang snak og finde frem til Camillas behov, stak terapeuten hende listen med 158 ting, som stammer fra et medicinsk tidsskrift, og som i øvrigt er 21 år gammel.

Da Camilla læste listens overskrift: Idekatalog over lystbetonede aktiviteter og kom til punkt 137: At tage sig af et akvarium, ramlede det for den 24-årige pige.

- Da jeg kom til det punkt havde jeg mere end fået nok, siger hun.

LÆS OGSÅ“Jeg er træt af altid at forsvare min søn, som har tourettes og ADHD”

Andre ting, som psykologen opfordrede til var at spise noget lækkert og gå ned i vægt.

- Hvordan skal jeg håndtere den her liste? Jeg har tilfældigvis tilpas meget overskud til, jeg kan se, hvor latterligt det er, men hvad nu hvis de giver denne liste til alle, der er mere skrøbelige, end jeg tilfældigvis er lige nu?, siger Camilla til DN.

Du kan se et udpluk af listen her, og hvis du vil læse det hele, kan du klikke her.

21. Spise noget lækkert
26. Tage sexet tøj på
46. Tabe sig
66. Planlægge en fest
94. Spise slik, kager og chips
137. Anskaffe og tage sig af et akvarium

Camilla er ikke kvindens rigtige navn. Den svenske avis, DN, er i besiddelse af dokumentation og kvindens rigtige identitet.

Dagens Gossip

Dagens TV