Psykologer advarer mod delt forældremyndighed over børn under tre år

Skrevet af Jesper Larsen

14/04/2015

Dagens topnyheder

Når forældre bliver skilt medfører det altid en lang række ubehagelige dilemmaer. Liv skal deles op, og ofte går det med børnene, som det går med møblerne. De bliver delt lige over i en 50/50 løsning, hvor begge parter kan erklære sig tilfredse. 

Men er det også tilfredsstillende for et barn på 3 år at blive delt ligeligt mellem sine forældre?

Læs også: En mors bekendelse: Fem ting, som gode mødre gør, som jeg ikke gør længere

Nej mener en række norske psykologer, der kritiserer 50/50-ordningen, hvor små børn tilbringer lige meget tid hos hver forælder. 

- De fleste eksperter advarer mod at dele barnet for tidligt. Foreningen for sagkyndige psykologer mener, at man skal være forsigtig med en deleordning før barnet er tre år, siger den norske psykolog Gunnar Ekeid til den norske avis VG, men understreger, at han udtaler sig om ordningen på et generelt plan. 

Han bakkes op af flere andre psykologer, der også mener, at ro og trygge rammer bedst for helt små børn.

Læs også: Mor indrømmer, at hun foretrækker den ene søn fremfor den anden

- Små børn har brug for ro. Hvis et lille barn ofte flytter melle to hjem, kan barnet blive stresset. Større børn er mere robuste, og de kan bedre håndtere det. Samtidig handler det om, at barnet ikke skal skubbes væk fra den ene forælder, der stadig er rigtig vigtig, selvom vedkommende ikke bor med barnet, siger Grethe Strand Rolfsen, der er psykolog ved familiecenteret i Asker og Bærum til VG.

Hun fastslår dog, at der ikke findes sikre opskrifter på succes, fordi alle sager og børn er unikke. 

De bedste løsninger for barnet skal findes i dialog, samarbejde og at begge partnere altid sætter barnet først. Det er den eneste måde, situationen kan fungere på, mener psykologerne. 

- Det vigtigste er, at forældrene er enige og finder en løsning. Barnets problem er ofte, at forældrene er uenige, og så opstår der en loyalitetskonflikt hos barnet. Så bliver barnet involveret, og forældrene kan ikke skærme barenet for uenighederne, forklarer Gunnar Eikeid fra norsk psykologforening til VG.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: