Psykologer: Denne 100 år gamle optiske illusion afslører din personlighed

Selvom det er tegnet for mere end 100 år siden, er tegningen af et dyr nu ved at drive folk på internettet til vanvid.

For hvad forestiller det egentlig?

Psykologer mener, at det siger meget om ens personlighed alt efter, bvilket dyr man ser på tegningen. 

For det siger meget om din kreativitet og din hjernes evne til at arbejde hurtigt, om du ser en and eller en kanin først, når du ser på tegningen. Ifølge forskere er kreative mennesker i stand til hurtigt at se begge billeder, mens mindre kreative har svært ved at se andet end et enkelt dyr, skriver Daily Mail. 

Det blev første gang publiceret i et tysk magasin i 1892, og det blev verdensberømt, da den berømte amerikanske psykolog, Joseph Jastrow, genpublicerede billedet i 1899, hvor han fremsatte teorien om menneskers evne til at tænke kreativt sammen med tegningen. 

Det er også blevet brugt til at teste børn, og det viste sig, at de så forskellige dyr alt efter hvilken tid på året, de blev spurgt. 

Omkring påske så de fleste en kanin, mens det i efteråret hovedsageligt var ænder, børnene udpegede på tegningen. 

Og nu er tegningen altså blevet et hit på sociale medier, hvor brugere vrider deres hjerner. Hvad ser du?

Dagens Gossip