Pure opspind: 33-årig kvinde blev ikke voldtaget af flere mænd

Det var pure opspind, at en 33-årig kvinde påstod, at hun natten til søndag blev voldtaget af to, måske tre mænd i amlægget i Struer. Det har kvinden erkendt over for politiet, fortæller Ole Hofmansen fra Lokalpolitiet i Holstebro, til DR Midt/Vest.

Det, der i realiteten skete var, at kvinden og hendes 32-årige samlever kom i skænderi på hendes fødselsdag i lørdags.

- Hvordan det så har ført til en anmeldelse om voldtægt er uklart. Både hun og samleveren var temmeligt berusede, påpeger Ole Hofmansen.

Dermed er det fortsat trygt at færdes i anlægget i Struer.

Dagens Gossip