Putin: Giv ikke våben til menneskeædere

Det vil Ruslands præsident, Vladimir Putin, dog under ingen omstændigheder være med til. På et pressemøde i London erklærede han ifølge Reuters, at han forsat satser på at skabe rammerne for en fredelig løsning af den langvarige og blodige borgerkrig.

»Jeg tror ikke, I vil nægte, at man ikke behøver at støtte folk, der ikke alene dræber deres fjender, men også skærer deres kroppe op og spiser deres indvolde foran offentligheden og kameraer,« sagde Vladimir Putin med henvisning til en opsigtsvækkende video, hvor en oprørsleder angiveligt spiser en dræbt regeringssoldats organer.

»Er det den type mennesker, I vil støtte? Er det dem, I vil levere våben til,« sagde Putin henvendt til den britiske premierminister, David Cameron.

Den russiske præsident, der traditionelt er en af Assad-regimets nærmeste allierede, er i Storbritannien til et G8-topmøde, hvor situationen i Syrien står højt på dagsordenen.

Dagens Gossip