Putin-kritiker kræves seks år bag tremmer

Aleksej Navalnyj stod i spidsen for de største demonstrationer mod præsident Putin, efter han blev genvalgt som præsident i 2012, og har den ledende kraft i en kampagne mod den omfattende korruption i det russiske system.

Flere gange har han direkte beskyldt præsidenten for selv at være en tyv, og den 36-årige jurist har på den baggrund fået mange og mægtige fjender.

Det har dog ikke afholdt ham fra at erklære, at han gerne stiller op til næste præsidentvalg i 2018.

Den ambition kan en dom på seks års fængsel dog sætte en effektiv stopper for.

Aleksej Navalny har under hele retssagen afvist anklagerne som falske og hævdet, at de udelukkende er beregnet på at få gjort ham tavs og stuvet af vejen.

Den 34-årige jurist risikerede ti års fængsel, men anklageren stillede kun krav om seks, og dommeren, Sergej Blinov, ventes at følge anklagerens krav - sådan som han har gjort i de 130 tidligere sager, han har fået forelagt.

Ikke en eneste gang har han frikendt en tiltalt.

Dagens Gossip