Putin og Porosjenko er enige: Våbenhvilen holder

Skrevet af admin

06/09/2014

Mest læste i dag

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske kollega, Petro Porosjenko, har lørdag talt i telefon og er enige om de nødvendige skridt for at sikre den igangværende våbenhvile.

Det oplyser den russiske regering.

De to præsidenter konstaterer, at våbenhvilen stort set holder, fortæller regeringen i Kijev.

De "understregede behovet for maksimal involvering fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa for at overvåge situationen" og de er enige om "samarbejde for at sikre ukrainsk og internationale humanitær hjælp", lyder det i en erklæring fra Porosjenkos kontor.

Våbenhvilen trådte i kraft fredag aften, og bortset fra, at de prorussiske separatister og den ukrainske hær få timer efter beskyldte hinanden for at skyde med raketter og artilleri nær byen Donetsk, så meldes der lørdag om ro langs kamplinjerne i det østlige Ukraine.

/ritzau/AFP