Putin til Ukraine: Betal gæld eller bliv retsforfulgt

Skrevet af admin

09/12/2015

Dagens topnyheder

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har instrueret sit finansministerium om, at det skal gøre sig klar til at retsforfølge staten Ukraine, hvis regeringen i Kijev ikke betaler sin gæld til Rusland.

- Slæb dem i retten, siger Putin i den russiske hovedstad, Moskva, hvor sagen onsdag er blevet drøftet på et regeringsmøde.

Der er tale om et lån på tre milliarder dollar, svarende til omkring 21 milliarder kroner efter dagens kurs.

Rusland lånte pengene til den daværende russiskstøttede præsident i Ukraine Viktor Janukovitj tilbage i 2013.

Gælden forfalder til betaling 20. december.

Anton Silujanov, Ruslands finansminister, sagde tidligere onsdag, at enten skal gælden betales, eller også skal Ukraine acceptere en gældsomlægning, som Putin har foreslået.

/ritzau/Reuters