Putin: Ukraines fremfærd vækker minder om nazisternes

Den ukrainske hærs fremfærd i det østlige Ukraine trækker minder tilbage til Anden Verdenskrig, da tyskerne besatte den russiske by Leningrad, som i dag hedder Sankt Petersborg, i omkring 900 dage.

Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag i forbindelse med et besøg i en ungdomslejr uden for Moskva.

Ukrainske regeringsstyrker kæmper i øjeblikket mod prorussiske separatister omkring byerne Donetsk og Lugansk.

- Små byer og store byer bliver omringet af den ukrainske hær, som direkte rammer boligområder med henblik på at ramme infrastrukturen, siger Vladimir Putin.

- Det minder mig på tragisk vis om begivenhederne i Anden Verdenskrig, hvor tyske fascister omringede vores by, siger han.

Ifølge FN er knap 2600 mennesker blevet dræbt i kampe i det østlige Ukraine siden midten af april. Derudover mistede 298 personer livet, da et fly fra Malaysia Airlines styrtede ned 17. juli.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip