Putins talsmand: Vi støtter Ukraines håb om genforening

Skrevet af admin

26/05/2016

Dagens topnyheder

Ruslands regering er helt på linje med Ukraines ønske om, at de urolige provinser i det østlige Ukraine bør genforenes med den tidligere sovjetrepublik.

Det siger den russiske præsidents talsmand, dagen efter at den ukrainske præsident har udtryk sit håb om et samlet Ukraine.

Derimod vil præsident Putin i Moskva ikke høre tale om, at Ukraine gør krav på den ukrainske halvø Krim, som russerne annekterede i 2014.

- Hvis han (Porosjenko, red.) mente, at Donbass skal tilbage af humanitære årsager, så kan vi støtte den udmelding. Det er det, Moskva håber. Hvad angår Krim, så kan vi ikke kommentere krav på russisk land, siger Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet Tass.

Den ukrainske del af Donbass er området, hvor prorussiske separatister har erklæret uafhængighed af regeringen i Kijev.

/ritzau/Tass