Pyha: Årets varmerekord er på vej

»Det bliver nok første gang denne sommer, hvor vi kommer så højt op i varmegrader, og højtrykket ser ud til at ligge meget stabilt, så de næste mange dage ser gode ud,« siger vagtchef hos DMI Klaus Larsen.

Fredag begynder med et lettere skydække i de sydligste egne, men en opklaring vil senere følge weekendramte danskere over hele landet hjem til grillkullene. Både Østjylland og -sjælland kan se frem til omkring 25 grader. Resten af landet kan vente 22-23 grader. Lørdag strækker højtrykket omkring de britiske øer sig tættere på Danmark, og det kommer til at betyde høje varmegrader og svag vind helt frem til tirsdag.

»Lørdag regner vi med omkring 25 grader det meste af landet - stedvist i de østlige landområder helt op til 27 grader - selvom de vestlige dele af Jylland nok ikke skal regne med mere end en 16 til 18 grader,« siger Klaus Larsen.

Vinden bliver svag fra nord og nordøst.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Søndag breder højtrykket sig en anelse ind over landet, og det betyder, at de høje varmegrader breder sig til flere dele af landet, hvor også vinden løjer en anelse af.

»Mandag ser ud til at blive rigtig god, og ifølge vores prognoser kan vi komme så højt op som 30 grader visse steder,« siger Klaus Larsen fra DMI.

»Umiddelbart er der ikke noget, som kommer til at betyde de store ændringer de næste mange dage. Tirsdag kan temperaturerne falde en smule, og onsdag kan byde på lidt regn,« siger han.

Men bare rolig:

»Alt tyder på, at det kun bliver for en kort bemærkning. Temperaturerne ser ud til at skulle efterfølgende.«

Dagens Gossip