Pytlick og håndboldpigerne skal møde Tyrkiet

Den massive ballede omkring håndboldkvindernes kvalifikation til VM 2013 kan nu arkiveres, for der er ikke mere at diskutere. I hvert fald ikke om kvalifikationens videre forløb.

Jan Pytlick og de danske håndboldkvinder skal spille to playoffkampe mod Tyrkiet om at komme med til verdensmesterskaberne.

Det skriver det europæiske håndboldforbund (EHF), efter en lodtrækning har fundet sted søndag.

Alt i alt blev det således en fin lodtrækning for Danmark, som kunne være blevet parret med noget stærkere nationer.

Danmark blev nummer fem ved EM i Serbien, efter holdet besejrede Rusland i den sidste placeringskamp.

Et par dage før kampen troede de danske håndboldkvinder, at de ville kvalificere sig direkte til VM ved at blive nummer fem, men det viste sig at være forkert.

Det var en misforståelse i truppen, og selvom ledelsen i Dansk Håndbold Forbund (DHF) vidste, at femtepladsen ikke gav direkte kvalifikation, blev den viden ikke formidlet til spillerne, før to dage før kampen skulle spilles.

De to kvalifikationskampe spilles i starten af juni næste år.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip