Qatar giver en milliard dollar til Gaza

Skrevet af admin

12/10/2014

Dagens topnyheder

Qatars udenrigsminister Khaled al-Attiya oplyser, at golfstaten vil donerer en milliard dollar - svarende til små seks milliarder kroner - til Gazas genopbygning.

- Staten Qatar annoncerer dets deltagelse i genopbygningen af Gaza med en donation på en milliard dollar, siger udenrigsministeren fra Qatar, Khaled al-Attiya, på donorkonferencen i Kairo ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Qatars donation slår dermed den amerikanske på 212 millioner dollar, som den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, gav tidligere søndag.

/ritzau/