Queen Latifah skal synge ved Super Bowl

Den 43-årige rapper, sanger og skuespiller åbner Super Bowl med »America the Beautiful«.

Det er anden gang, Latifah er udpeget til det ærefulde hverv. Hun sang også den uofficielle nationalhymne for fire år siden. Den officielle nationalsang »The Star-Spangled Banner« tager operasangerinden Renee Fleming sig af, mens Bruno Mars og Red Hot Chili Peppers står for den musikalske underholdning i halvlegspausen.

Den store footballfinale, der stort set får USA til at gå i stå, spilles i Queen Latifahs hjemstat New Jersey. Denver Broncos tørner sammen med Seattle Seahawks på på MetLife Stadium i East Rutherford.

Dagens Gossip