Queen-stjerne raser over nedslagtning af grævlinge

Skrevet af Aller

11/06/2013
Myndighederne i flere britiske grevskaber åbnede den 1. juni for fri jagt på grævlinge og Brian May er rasende. Regeringen godkender, at dyrene dræbes i ubegrænset antal som led i bekæmpelse af kvægtuberkulose, og den indsats er Queen-guitaristen rygende uenig i. May mener, at en massenedslagtning er både grusom og lidet effektiv mod tuberkulosen. Rockveteranen har samlet underskrifter mod grævlingejagten og fik 234.000 signaturer, som han fornylig afleverede på premierminister David Camerons kontor. Den 1. juni stod May desuden i spidsen for en demonstration, hvor han sammen med tusinder af ligesindede gik gennem Londons gader for at vise deres uenighed. Regeringen står imidlertid fast og May tager sig til hovedet: »Det ville være nemmere for David Cameron at ændre mening og standse dette vanvid nu. Det kunne han gøre uden at tabe alt for meget ansigt«, siger guitaristen til det britiske musikblad NME og påpeger, at det aldrig kan være nogen skam at blive klogere. »Der er jo intet videnskabeligt belæg for, at nedslagtningen virker, befolkningen er imod den og der er heller ingen penge at spare«, påpeger May med henvising til en nylig artikel i det ansete britiske dagblad The Guardian. Avisen dokumenterde i sidste uge, at prisen for at vaccinere de britiske grævlinge mod kvægtuberkulose vil være langt mindre end omkostningerne veden politimæssig indsats mod de protestaktioner, der er bebudet mod de natlige nedskydninger. Queen-musikeren har bidraget til en protestsang til støtte for grævlingebestanden. Den hedder »Badger Swagger« og er indspillet af en gruppe, der kalder sig Artful Badger & Friends. Bag navnet gemmer sig så forskellige stjerner som natur-TV-værten David Attenborough, Slash og Shara Nelson fra Massive Attack. I maj udsendte May selv skæringen »The Badger Song«, som han har skrevet til titelmelodien fra Queen-soundtracket »Flash Gordon«.

Dagens topnyheder