Queens Of The Stone Age til Roskilde Festival

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/11/2012

Dagens topnyheder

Til sommer er der stenalderrock på programmet, når Queens Of The Stone Age gæster Roskilde Festival. Rockbandet er blandt de tre navne, som festivalen netop har offentliggjort.

- Queens of the Stone Age er et band, som både publikum og vi selv længe har ønsket tilbage. De kan virkelig skabe en rockfest på Orange Scene. Og fra den anden ende af genrespektret er vi glade for også at være tidligt på banen, hvad den elektroniske musik angår, udtaler music director Rikke Øxner.

 

Billetsalget til Roskilde 2013 begynder i dag, og festivalen regner med at præsentere omkring 200 musiknavne fra den 29. juni til 7. juli.

De to andre offentliggjorte navne er franske DJs C2C, som spiller en blanding af hiphop, soul og en række andre genre, og amerikanske Daedelus -Archimedes Show, som giver en totalkoncertoplevelse med avantgarde-electronica. 

Foto: Roskilde Festival/Christian Hjorth