Quintana viser tænder inden Vueltaen

Skrevet af admin

15/08/2014

Mest læste i dag

Nogen savnede måske den lille colombianer Nairo Quintana i årets Tour de France, som han meldte afbud til for i stedet at satse på årets Vuelta a España.

Og noget tyder på, at Quintana tager jagten på sin første Grand Tour-sejr ganske alvorligt.

I hvert fald kom han først over stregen på fredagens tredje etape af Vuelta a Burgos, der sluttede i bjergområdet Lagunas de Neila.

Quintana satte en heftig slutoffensiv ind på de sidste kilometer, hvor han satte Katusha-rytteren Daniel Moreno af og overhalede Astanas spanier Mikel Landa.

Han sluttede seks sekunder foran Moreno på etapen, og det betyder at han lige præcis overtager førertrøjen i løbet med et forspring på bare ét sekund.

Der resterer to etaper af løbet, hvoraf den ene er en holdkørsel.

Nairo Quintana får uanset sin fine form hård konkurrencen i Vueltaen, der begynder i næste weekend.

Ryttere som Chris Froome, Joaquim Rodriguez og Quintanas holdkammerat og nummer to i dette års Tour de France, Alejandro Valverde, stiller op i løbet, der også har Tinkoff-Saxos Alberto Contador på deltagerlisten.

/ritzau/