R de nye medier 1 trusl mod skriftsprågd?

»De sociale medier præger skriftsproget. De unge er de reelle sprogudviklere. De er utrolig modtagelige for nye impulser. De har bare en høj spildprocent, for mens noget bider sig fast og breder sig til resten af befolkningen, dør det meste ud igen. Sådan har det altid været,« siger Jens Raahauge, der har været lærer siden 1971 og er formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, til Berlingske.

Jens Raahauge er ikke alene om at mene, at de sociale medier påvirker vores sprog.

»Det ville være mærkeligt, hvis det ikke var tilfældet,« siger direktør Sabine Kirchmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn, som netop har søsat en stor undersøgelse af danskernes skriftlighed.

»På mange områder går udviklingen i dag hurtigere, end det tidligere var tilfældet. Det gælder også i forhold til sproget, og det skyldes formentlig alle de nye medier, som vi udtrykker os i. Vi har blandt andet en hypotese om, at vores holdning til det at skrive korrekt er ved at ændre sig på grund af de sociale medier,« fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen.

Den hastige udvikling skal også manifestere sig i Retskrivningsordbogen.

»Tidligere blev Retskrivningsordbogen opdateret cirka hvert tiende år. Nu har vi planer om at opdatere den på nettet hvert år,« fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen.

Vi har formentlig aldrig udtrykt os mere på skrift, end vi gør i dag. Over tre millioner danskere er aktive på Facebook. Vi afsender et utal af tweets, SMSer og e-mail. Vi blander os i digitale debatter og udveksler erfaringer og råd i diverse fora på nettet.

Ud over den hyppige brug af kreativ tegnsætning i form af smileyer og tendensen til at spare det ekstra tryk på shift-tasten på tidspunkter, hvor retskrivningsreglerne ellers dikterer, at vi burde ulejlige os med at frembringe et stort bogstav, er en af de hyppigste retskrivningsfejl. Afkortede ord som ku’, li og ska’ og uautoriserede akronymer som ilm for i lige måde er også karakteristiske træk. Enkelte af udtrykkene har allerede fundet vej ind i ordbøgerne. Asap (as soon as possible, red.) er eksempelvis blevet optaget i Den Danske Ordbog, mens Oxford English Dictionary har optaget omg (oh my God, red.) i ordbogen over det engelske sprog.

Hos Dansk Sprognævn er sprogforsker Marianne Ra­thje under overskriften »R de nye medier 1 trusl mod skriftsprågd?« så småt gået i gang med at undersøge, hvordan sproget fra de sociale medier præger de unges skriftsprog.

»Vi har alle mulige grunde til at tro, at de nye medier påvirker vores sprog, og at ændringen slår mest markant igennem hos de unge. Andre medier som telefon og TV har også påvirket vores normer og måder at kommunikere på. I dag ser vi, at folk er begyndt at skrive på en lidt anden måde, når de eksempelvis er på Facebook. Det er mit klare indtryk, at mange skriver på forskellige måder alt efter, hvor de skriver. Men jeg tror også, at formen på de sociale medier smitter af på skriftsproget i andre sammenhænge,« siger Marianne Rathje.

Sprogforskeren behøver ikke at bevæge sig uden for sit eget professionelle miljø for at konstatere, at normer står for fald. Når hun deltager i konferencer, oplever hun jævnligt, at Power Point-præsentationer består af lutter små bogstaver, og at versalerne i den sammenhæng er sendt på pension. Marianne Ranthje er langtfra klar med resultaterne fra sin nye undersøgelse, men det er hendes oplevelse, at unge ikke er ligeglade med sproglige fejl på skrift.

»I modsætning til, hvad jeg forestillede mig, synes de ikke, at man er kedelig, hvis man ikke bryder normerne. De synes, at det er helt fint, hvis man skriver som en ordbog. På samme tid er det min fornemmelse, at der er sket et normskred, og at det ikke længere er så vigtigt, at man skriver korrekt. Måske hænger det sammen med tempoet i de nye medier. Måske har det noget at gøre med, at alle mennesker – både sikre og usikre sprogbrugere – skriver i dag, og at indholdet er i fokus. Det er ikke så vigtigt, om man lige laver nogle fejl i farten,« siger Marianne Ranthje, som tidligere har undersøgt, hvordan brugere på Ekstra Bladets debatforum, Nationen, udtrykker sig på skrift. Den undersøgelse demonstrerede en meget liberal holdning til dét at skrive korrekt dansk. For hvert 1.000 ord var der 108 afvigelser fra retskrivnings­normen.

»Det overraskede mig, at der var så mange fejl. Hvis man ser bort fra de fejl, som utrænede sprogbrugere laver, hænger det måske sammen med, at mange slapper af på de sociale medier og tager deres sproglige joggingtøj på,« siger Marianne Ranthje, som har erfaret, at mange mennesker først gennemlæser en SMS eller statusopdatering, efter at den er afsendt:

»Det er egentligt lidt sjovt, for det gør jeg også selv. Det betyder åbenbart ikke længere så meget for os, at vi fremstår som nogle, der skriver korrekt.«

De fleste mennesker kan godt forstå en tekst, selv om den er fuld af fejl. Men man risikerer at blive stemplet som uintelligent, hvis man ikke behersker det skrevne sprog på de sociale medier. Det viser Anna Kristiansens speciale om unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på Facebook, som hun afleverede på Københavns Universitet før sommerferien.

Der er dog forskel på, hvor hård dommen er, alt efter hvilke fejl, der er tale om. Glemt nutids-r eller stumme bogstaver – eksempelvis h i hvad - slår i undersøgelsen ud som slemme fejl, der bliver forbundet med dumhed. Til gengæld gør det ikke den store forskel på de unges opfattelse af en anden person, hvis vedkommende vælger at sammenskrive ord, så en eller anden bliver til enelleranden, eller dele sammensætte ord i to, så fodboldhold bliver til fodbold hold. Sidstnævnte fejl er i øvrigt en meget almindelig type fejl, som sprogforskere og dansk­lærere tilskriver inspiration fra engelsk, og at automatiske stavekontroller ofte ikke genkender de sammensatte ord. Forkert brug af store og små bogstaver betyder heller ikke så meget, så længe det finder sted på Facebook. I en dansk stil anser de unge i Anna Kristiansens undersøgelse det derimod for at være en grel fejl.

Specialet viser også, at et overvældende flertal af de 352 medvirkende unge synes, at det er vigtigt, at man ikke laver stavefejl på trods af det liberale syn på sammensatte ord.

»Sproget skal jo udvikle sig, og det er måske en ændring, der er på vej. Jeg er ikke bekymret for det danske skriftsprogs udvikling, for de unge er overordnet motiverede for at stave korrekt,« siger Anna Kristiansen.

Bekymret er til gengæld Susanne Staun, der er forfatter, sprogrevser og kvinden bag sprogbloggen Mich&Susse.

»Vi indoptager det, vi ser. Når vi hele dagen kommunikerer med dårlige eller ligeglade sprogbrugere, smitter dårligt sprog som en virus, hvis vi vel at mærke ikke selv er bevidste sprogbrugere – hvad vi oftest ikke er. Når gud og hvermand kan oprette en blog, skrive på FB, i kommentarsporene m.v. uden den redigerende indgriben, som trods alt fandt og til dels finder sted i avisernes spalter, er der frit slag for en flerstrenget og meget hurtig udbredelse – og cementering af sprogfejl,« mener Susanne Staun, som også kan konstatere, at mange mennesker opfatter det som pedanteri at gå op i sproglig korrekthed.

»Mich&Susse er blevet oversvømmet med beskeder om, at vi skulle få et liv, holde op med at være så gamle og triste og så evergreen’en: »Du forstår jo godt, hvad jeg siger, ikke?« Og her er problemet, ud over glidebane­effekten, at nej, det gør jeg faktisk indimellem ikke,« siger Susanne Staun.

Dansk Sprognævn tager ikke stilling til, om sproget udvikler sig i en god eller dårlig retning. De monitorerer udviklingen. Jens Raahauge fra Dansklærerforeningen er derimod ikke bleg for at give sin mening til kende.

»Jeg synes, at det er en berigelse, at tegn bliver brugt til at udtrykke følelser. De forskellige smileyer har givet os nogle nye sproglige nuancer, men det er jo ikke ensbetydende med, at de hører hjemme i alle former for tekster. I skolen taler vi derfor enormt meget om genrer for tiden. Der er nogle rum, hvor vi har fuldstændigt frit slag. Det gælder blandt andet de sociale medier. Og så er der nogle rum, hvor man skal skrive formelt korrekt – det gælder i vidt omfang i en dansk stil,« siger Jens Raahauge, som overordnet synes, at det er spændende, at de sociale medier sætter turbo på vores udforskning af de skriftlige udtryksmåder, men han ser også negative træk:

»På formelle områder kan sproget også ende med at blive påvirket i en dårlig retning. Personligt synes jeg, at treordsforkortelser (som OMG og LOL, red.) er den største perversion i det danske sprog. Det er en forbandelse, for på den måde får vi nogle usanselige og mere eller mindre uforståelige ord ind i vores ordforråd. Det er næsten lige så slemt som at give mennesker numre.«

Dagens Gossip