Der er ingen splittelse på ja-siden forud for folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december.
Det siger Rasmus Helveg Petersen, EU-ordfører for De Radikale, selvom der i sidste uge var uenigheder mellem Venstre, Socialdemokraterne og De Konservative på den ene side og SF og De Radikale på den anden side.
Uenigheden opstod, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets åbning kom med løftet om en folkeafstemning, hvis Danmark på et tidspunkt skal indgå i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik.
Meldingen kom ud af det blå, og ja-lejren var derfor samlet til møde hos Løkke i fredags. Intet konkret kom ud af mødet og altså heller ikke en tillægsaftale til den nuværende lovtekst til folkeafstemningen 3. december. De Radikale og SF var imod.
Men der er ingen dramatik, siger Rasmus Helveg Petersen.
- Der er ingen splittelse. Det er Venstres ønske, at der skal være en folkeafstemning i tilfælde af, at Danmark skal indgå i en fælles asyl- og udlændingepolitik, og Socialdemokraterne har bakket op.
- Det er ærlig snak og ikke i strid med den aftale, vi har indgået med dem. At vi så ikke går med til en tillægsaftale er en anden snak, siger Rasmus Helveg Petersen til Ritzau.
De Radikale stoler på Løkke. Da Løkke afgav sin garanti, var det med tilføjelsen, at den gælder, "indtil solen brænder ud".
- Hvorfor skulle vi ikke stole på ham? Det er et politisk udsagn, og det bliver umuligt ikke at have en folkeafstemning, når både Venstre og Socialdemokraterne har sagt, at det er det, som er betingelsen.
- Forestil dig, hvad der ville ske, hvis der ikke kom en folkeafstemning. Det ville være en enorm politisk skandale og helt utåleligt for Venstre og Socialdemokraterne, siger Rasmus Helveg Petersen.
DF, som tilhører nej-siden, kaldte det for en splittelse i ja-lejren efter den manglende tillægsaftale. Det er noget "sludder og vrøvl", mener Rasmus Helveg Petersen.
Ja-partierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
Nej-partierne, som også inkluderer Enhedslisten, mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale.
Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.
/ritzau/
