Råber du tit af dine børn? Sådan undgår du at miste kontrollen

Skrevet af Aller Media

06/03/2014

Dagens topnyheder

Du har helt sikkert ikke planlagt det eller lyst til det, når du råber af dit barn. Men når tingene sejler og ungerne er uartige, så sker det altså ind imellem alligevel, skriver Woman’s Day.

Forfatter og Ph.D. Eileen Kennedy-Moore har skrevet bogen ’Smart Parenting for Smart Kids’. En bog der fokuserer på blandt andet skæld-ud og råberi, og hun giver disse råd til de kvinder, som ind imellem taber tråden.

Overvejer du at blive mor, selvom du har rundet de 40? Læs om fordele og ulemper på udeoghjemme.dk

1. Planlæg planlæg planlæg

Det er en god idé at tænke over, hvad der kan være skyld i, at du bliver presset og til sidst råber. Finder du frem til forskellige tidspunkter eller situationer, hvor det går galt, så prøv at se om du kan planlægge dig ud af det.

- Normalt er problemet at alle har brug for mere tid, siger doktor Eileen Kennedy-Moore og råder til, at du eksempelvis, hvis problemer er der, gør dig selv færdig om morgenen før dine børn, skriv lister og forsøg at undgå de situationer, hvor alting går agurk.

2. Afstem forventninger

- Du kan godt fortælle dit børnehavebarn, at han skal rydde op på sit værelse, og så gør han det fire dage i streg og den femte dag, ja der gør han så ikke. Det er fordi, han er tre, ikke fordi han vil være på tværs, siger Eileen Kennedy-Morre og det hjælper derfor slet ikke at råbe op over det.

Gør dig i stedet bevidst om, hvad et barn kan rumme af opgaver og afstem dine forventninger. Dét foregår med baby-skridt.

Sådan får du sammenbragte børn til at føle sig som søskende. Se hvordan på udeoghjemme.dk

3. Vær en rollemodel

Dine børn lærer først og fremmest at kommunikere igennem dig. Råber du, så vil de også råbe. En dag vil du opleve, at dine børn taler til dig, som du taler til dem. Så kan du selv afgøre, hvordan du gerne vil have, at det skal være.

4. Giv en fair advarsel

Ind imellem kan du neddæmpe din trang til at råbe, men kan du ikke det, kan det være en idé at advare ungerne og sige, de skal forlade rummet.

Familieekspert Vicki Hoefle siger til Woman´s Day, at det kan hjælpe børnene til at forstå, at vi alle har stærke følelser, som vi ikke kan kontrollere, men at vi tager hensyn til hinanden.

5. Find et andet fokus

Hvis du kommer hjem og ser at alt roder og ungerne slås, så er det naturligt at du har lyst til at råbe. I stedet kan du prøve på at fokusere på noget andet, forslår familieekspert Vicki Hoefle.

Det kan være at kigge på et glad familiefoto, pille ved din perlekæde, spise et stykke tyggegummi eller andet, der lige giver dig et par ekstra sekunder til at overveje, om du virkelig har lyst til at blive sur.

6. Husk din rolle

Når du råber, så mister du noget af din autoritet.

- En råbende forældre sænker sig selv ned på et niveau som var man søskende, siger doktor Eileen Kennedy-Moore og slår fast, at du ikke får respekt fra dine børn ved at råbe, men ved at opføre dig ansvarligt og i kontrol.

7. Hold stemme-styrken nede

Snakker du med høj og gennemtrængende stemme, også når du ikke råber, så skal du lade være med det. For gør du din ’normale’ stemme til råbende, så vil du også være mere tilbøjelig til at råbe i andre situationer.

Doktor Eileen Kennedy-Moore forslår, at du kun snakker til dine familiemedlemmer, hvis de er i samme rum, for så holder det støjniveauet nede.

8. Tænk som en lærer

- De bedste lærere tager ikke et barns uartigheder personligt, men kigger i stedet på, hvad de kan lære af det, siger doktor Eileen Kennedy-Moore og kommer med et eksempel:

Hvis et barn gang på gang stiller en tom mælkekarton ind i køleskabet, så skal der måske nogle midler til for at stoppe det. Det er ikke råb, men måske en post-it som hænger på lågen og husker på, at er den tom, skal den smides ud….eller andre kreative forsøg.

9. Forestil dig at der er publikum på

Hvis din chef stod i rummet, ville du så også råbe af dine børn? Nej, sikkert ikke og derfor skal du forestille dig, at der altid er et publikum på. Det får dig til at gennemtænke, hvordan du ses udefra. Problemet er nemlig, ifølge doktor Eileen Kennedy-Moore, at vi ofte behandler dem vi elsker værre end andre.

Prøv i stedet at vær dit bedst selv.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk  Aller Media.