Råddent kød lukker pizzeria i Tønder

Pizzeriaet Milano Pizza og Restaurant i Tønder er blevet lukket af Fødevarekontrollen efter et kontrolbesøg forleden.

Her var den nemlig helt galt med blandt andet kødet, der var så fordærvet, at det kunne gøre kunderne syge.

Stegt kød fra dagen før stod frit fremme, der blev vasket grønsager i håndvasken, og der lugtede generelt af gammelt og råddent kød, skriver DR Syd.

En fryser var også slukket, og kød plus andre fødevarer stod lå fordærvede tilbage.

Også rejer, skinke og kyllingestrimler, der eller var gjort klar til brug, lugtede både surt og råddent.

Pizzeriaet lagde osgå gamle madvarer oven i nye - uden at gøre rent inden.

Den tilsynsførende vurderede, at der var akut sundhedsfare for kunderne, og derfor blev der straks nedlagt et forbud mod at producere og sælge mad fra spisestedet.

Der venter nu en bøde på 15.000 kroner - plus en sur smiley.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejeren af Milano Pizza og Restaurant.

Dagens Gossip

Dagens TV