Råddent lig lå bag hospital i et år

»Vi formoder, at personen har ligget der i omkring et år. Det passer med, at folk i området har fortalt, at de på et tidspunkt bemærkede nogle kraftige lugtgener komme fra stedet, hvor liget lå. Men det er først nu, at en borger har fundet liget,« fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, Hans Gosvig, til bt.dk.

Borgeren. der rent tilfældigt opdagede liget, slog hurtigt alarm og tilkaldte politiet, som sendte et efterforskningshold ud for at undersøge findestedet.

Den afdøde person blev fundet ved Psykiatrisk Venter Nordsjælland i Hillerøds østlige bydel. På stedet blev der gennemgået et ligsyn af personen, men først tirsdag bliver der foretaget en egentlig obduktion, der skal fastslå dødsårsagen.

»Der er umiddelbart ikke noget, der i efterforskningen tyder på noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Der er ikke noget, der tyder på en kriminel handling. Vi får det først klarlagt i morgen,« siger Hans Gosvig.

På grund af ligets forrådnede til stand, har det været svært for politiet at identificere personen. Men ifølge politiet skulle der være tale om en mand på mellem 30 og 60 år, der er blevet fundet.

»Vi kan ikke sige, hvor længe han har ligget død. Men personen lå længe nok til, at det var svært at vurdere, om personen er en mand eller kvinde,« siger Hans Gosvig til bt.dk.

Derfor bliver det under obduktionen tirsdag nødvendigt kigge på ligets tænder i håb om at finde ud af ligets identitet.

Dagens Gossip