Rabbiner fik lov at undervise børn, selvom han indrømmede at have misbrugt dem seksuelt

Det er ikke kun den katolske kirke, der er i søgelyset, når det gælder præsters seksuelle overgreb mod børn.

I den australske by Melbourne kører en høring i disse dage mod The Othodox Jewish Yeshiva centre, en jødisk skole, hvor flere rabbinere er under anklage for at have forgrebet sig på børn. Det skriver The Guardian.

En af de anklagede er rabbineren David Kramer, der er i flere år underviste på Yeshivah college. Og selv efter at han indrømmede at have forgrebet sig på en elev, fik han lov at undervise på skolen.

Det kom frem under dagens høring i Melbourne, hvor en af forældrene til børnene, Zephania Waks, vidnede. Waks fortalte, hvordan en af hans sønner i 1993 kom hjem fra skole og fortalte, at hans lillebror blev misbrugt af rabbineren.

"De kunne lide det"
Waks gik til skolens inspektør, rabbineren Abraham Glick, som bad Zephaniah Waks om at tale med læreren om anklagen. Skoleinspektøren informerede senere samme dag Waks om, at David Kramer delvist havde indrømmet beskyldningerne, men som Kramer sagde, 

- Det var børnene, der tog initiativet, og de kunne godt lide det.

Læs også: Se hvad der sker, når pædofil mand tror, han skal mødes med 14-årig skolepige

Da Zephaniah Waks et par dage senere ville hente sine børn fra skole, mødte der ham et chokerende syn. Rabbineren David Kramer underviste stadig på skolen. Waks konfronterede inspektør Glicks, der forklarede, at en psykolog havde vurderet Kramer.

Vurdering lød på, at Kramer jo havde ladet sig afsløre, og at han ønskede at blive stoppet, men at man ikke måtte fyre ham, fordi det kunne resultere i selvskadende adfærd.

- Så derfor kan vi ikke fyre ham, lød svaret fra inspektøren.

Blev udstødt hvis han gik til politiet
Waks fik samtidig at vide, at hvis han gik til politiet, ville han blive udstødt af det jødiske samfund.

- Det var jo hele vores liv. Alle i vores omgangskreds og familie ville vende os ryggen, forklarede han.

Zephania Waks fortsatte med at sende sine børn i den jødiske skole. Langsomt fandt han ud af, at flere andre forældre, ligesom han, ikke var gået til politiet med deres viden om Kramers ugerninger af frygt for at blive udstødt af det jødiske samfund.

Læs også: Fængslet for seksuelle overgreb på steddatter

Waks forsøgte at samle forældrene for at lægge pres på den jødiske skole og truede blandt andet med at gå til politiet, hvis skolen ikke fyrede Kramer. Til sidst betalte The Othodox Jewish Yeshiva centre for at få David Kramer sendt til Israel, hvor han flere gange forsøgte at få job som lærer.

Zephania Waks fortalte retten, at han mener, at Kramer nåede at forgribe sig på ca. 60 børn, inden han blev fjernet.

Fik dom i USA
Rabbineren David Kramer rejste senere til USA, hvor han bl.a. fik en dom på syv års fængsel for seksuelle overgreb mod et barn.

Zephania Waks fortalte desuden retten, hvordan han senere fandt ud af, at også hans ældste søn også var blevet udsat for overgreb af en af skolens andre lærere.

Både han og sønnen bor ikke længere i Australien men er tilbage for at vidne i høringen, der er en del af en kommision, som i 2013 blev nedsat i Australien for at undersøge overgreb mod børn i det jødiske samfund.

Dagens Gossip