Rabobank trækker sig som cykelsponsor

Når 2012 bliver til 2013, er det slut med en æra på sponsorsiden i cykelsporten.

Den hollandske bank Rabobank har besluttet sig for at stoppe som sponsor for cykelholdet af samme navn, og det er både hos kvinder og mænd, at Rabobank stopper støtten af de professionelle hold.

Det meddeles i en pressemeddelelse.

Årsagen er den 1000-sider lange rapport, som det amerikanske antidopingagentur (Usada) offentliggjorde i sidste uge med beviser om doping på Lance Armstrongs tidligere cykelhold US Postal.

En lang række ryttere har indrømmet systematisk dopingsnyd, og hele cykelsporten bløder og lider. Nu bløder det mangeårige hollandske storhold altså også.

Bert Bruggink, bestyrelsesmedlem i bankens bestyrelse:

- Det er med smerte i vores hjerter, men for banken er det en uundgåelig beslutning. Vi er ikke længere overbevist om, at den internationale professionelle cykelverden kan gøre dette til en ren og fair sport.

- Vi er ikke sikre på, dette vil ændre sig til det bedre i en overskuelig fremtid, siger han.

Rabobank begyndte at sponsere professionel cykelsport for 17 år siden.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip