Rachel fra Årgang 0 bliver tv-vært

Rachel Elleby er vant til at være i nærheden af rullende kameraer, da den 16-årige teenager fra sin fødsel har været en af hovedpersonerne i TV2's programmer om 'Årgang 0'.

Nu venter der mere skærmtid til sønderjyden.

Rachel Elleby fra Aabenraa skal nemlig stå klar på den røde løber med en mikrofon og nysgerrige spørgsmål, når musicalen 'Hairspray' om en uge får premiere i Tivolis Koncertsal. Det skriver Jydske Vestkysten.  

I den direkte udsendelse - der kan ses på Realityportalen.dk og Tivolis YouTube-kanal - skal den 16-årige pige sammen med komikeren Tjelle Vejrup byde gæster og seere velkommen til premieren.

- Jeg glæder mig helt vildt til at være vært, og så elsker jeg musicals, så det er helt perfekt, siger Rachel Ellebye om den kommende værtsdebut.

Læs også: Øv! Stjerne fra 'Årgang 0' tager en pause fra programmet

I Tivoli glæder man sig til at sende direkte fra den røde løber med 'Årgang 0'-stjernen som ankermand.

- Rigtig mange synes, festen på en rød løber er sjov er underholdende at følge med i - hvad enten det er en kæk kommentar, en fjollet hat eller en veldrejet kjole på en skuespiller. Vi gør det her som et forsøg på at se om der er potentiale for at lave mere af den slags live tv i Danmark, siger Torben Plank, der er pressechef i Tivoli.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV