Racisme-offeret Evra håner Suarez

Efter Manchester Uniteds mesterskabssejr over Aston Villa mandag aften samlede Evra således en oppustelig, blodig arm op fra græstæppet og med et stort smil lod han som om, at han var ved at synke tænderne i armen.

En tydelig reference til Luis Suarez, der i weekenden stjal overskrifter ved at sætte tænderne i armen på Chelseas Branislav Ivanovic. Liverpools angriber vælter sig i skandalesager, men den alvorligste fandt sted i 2011, hvor han blev idømt otte spilledages karantæne for racisme mod Patrice Evra.

De to har haft et mildest talt anstrengt forhold siden racismesagen, og Suarez gjorde ikke forholdet bedre, da han ikke ville give Evra hånden før Liverpools kamp mod Manchester United i februar 2012.

Mandag aften tog Patrice Evra en humoristisk hævn, mens Luis Suarez venter på strafudmåling fra det engelske fodboldforbund for det makabre bid på Ivanovic.

Dagens Gossip

Dagens TV