Radikale afviser halvering af genoptjeningskrav

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen vil ifølge Politiken - ligesom SF og Socialdemokraternes bagland - have regeringen til at halvere genoptjeningskravet, så ledige hurtigere kan komme tilbage i dagpengesystemet.

Men det bliver der umiddelbart ikke noget af, lyder meldingen fra de Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen.

»Hovedbestyrelsen har diskuteret dagpengereformen flere gange. Sidst vedtog et overvældende flertal, at reformen ligger fast. Vi er fokuseret på tiltag, der hjælper de arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Genoptjening vil først og fremmest tilgodese dem, der allerede har et arbejde,« lyder det fra gruppeformanden i en skriftlig kommentar.

A-kassernes organisation, AK-Samvirke, vurderer, at op mod 25 procent af de cirka 30.000 ledige, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet, ville få gavn af en halvering af genoptjeningsretten, så den igen bliver på 26 uger, som det var tilfældet, før dagpengereformen blev vedtaget i 2010.

Dagens Gossip