Danmark må kæmpe hårdt for en parallelaftale i EU om politisamarbejdet Europol, efter at danskerne i december stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet. Danmarks ønsker kan drukne i EU's flygtningekrise og Storbritanniens folkeafstemning om EU.
Det vurderer De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard, efter at partierne onsdag gav udenrigsminister Kristian Jensen (V) grønt lys til at kæmpe for en parallelaftale, som omfatter tre retsakter: Europol, Eurojust og PNR-registret over flypassagerer.
- Det bliver en svær opgave, fordi EU mildest talt har andre ting at se til: Flygtningekrise, Storbritanniens folkeafstemning om udmeldelse af EU og krige og kriser rundt om i verden, siger Martin Lidegaard.
- Så man kan ikke fortænke EU i, at vi ikke står øverst på deres liste. Derfor tror jeg, at vi må indstille os på, at det bliver en meget svær opgave for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
De Radikale lægger afgørende vægt på at få en fælles efterforskningskendelse med i en parallelaftale om Europol, understreger Martin Lidegaard, mens Dansk Folkeparti er skeptisk.
- Hvis kendelsen ikke kommer med, så er det ikke et fuldt og effektivt medlemskab af Europol, hvor danske politifolk kan efterforske menneskehandlere og terrorister lige så grundigt, hurtigt og effektivt som andre politifolk, siger Martin Lidegaard.
Danskerne stemte nej til retsforbeholdet, fordi Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU lovede, at Danmark let fik en parallelaftale om Europol, mener han.
- Hele det danske nej baserer sig på den forudsætning, at vi bliver medlem af Europol. Derfor skylder især Dansk Folkeparti og Enhedslisten den danske befolkning at levere det medlemskab, siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.
/ritzau/
