Radikale: Kultur skal hjælpe de udsatte

»Vi kan ikke acceptere, at vi bruger så mange offentlige kroner på vores kulturinstitutioner, når der er en meget stor gruppe i vores samfund, som ikke kommer i kontakt med dem. Hvis er ansvaret? Er det kun et personligt ansvar, eller har vi også et ansvar som samfund? Jeg mener, at vi er nødt til at række ud efter disse grupper. Vi skal som politikere ikke diktere, hvordan det skal gøres, det skal institutionerne selv finde ud af, men vi kan sige, at de skal gøre noget.«

Sådan siger de Radikales kulturordfører Marlene Borst Hansen, som i dag fremlægger forslaget på et møde på Vartov i København.

Forslaget er rettet mod statsstøttede kulturinstitutioner som museer og teatre, der ligesom DR og TV 2 skal pålægges en slags public service-forpligtelser. Helt overordnet er målet at få nogle af de grupper, som ikke benytter kulturtilbuddene, inddraget i fællesskabet på samme måde, som arbejdet i foreningsidrætten gør det.

»Vi har flere grupper af mennesker, som lever uden for det store fællesskab, og det arbejder man rigtigt meget med i det sociale system. Man burde også arbejde kulturpolitisk med disse mennesker, fordi kultur og kunst kan noget, som »systemet« ikke kan. Når man mødes i den kulturelle verden, så mødes man meget mere i øjenhøjde,« siger Marlene Borst Hansen.

De Radikale foreslår, at statsstøttede kulturinstitutioner som museer og teatre forpligtes til at øge kulturtilbuddene i socialt belastede områder og over for socialt udsatte. For eksempel med et krav om to projekter over fire år. Desuden foreslår man en ny statslig pulje på 12 millioner kroner, som skal støtte projekter, hvor kultur bliver brugt som social løftestang.

Ifølge Marlene Borst Hansen er der flere gode eksempler på, hvordan kulturlivet kan række hånden frem mod udsatte mennesker. Maria Kirken på Vesterbro i København arrangerede for eksempel i december korsang for prostituerede. Som kommunalpolitiker i Kolding har Marlene Borst Hansen selv været med til at forpligte områdets to museer, Koldinghus og Trapholt, til at forsøge at få fat i nye brugergrupper. En af de ting, de gjorde, var at flytte afdelinger ind i Kolding Storcenter, hvor man fik kontakt med mennesker, som ikke kom på museerne.

»Vi skal på ingen måde bruge kulturen til at føre socialpolitik. Vi skal ikke ud og redde nogen med kulturen. Det handler om at give flere mennesker den følelse, som du og jeg og mange andre får ved at opleve kultur,« siger Marlene Borst Hansen. Populært sagt, så får et museumsbesøg ikke prostituerede til at opgive prostitution, ligesom hjemløse ikke får en bolig af at gå i teatret. Men hvad får de så ud af det?»Jeg læste engang en tekst, hvor man spurgte, hvorfor ældre mennesker læser bøger eller går i teatret - de skal alligevel snart dø. Det er provokerende, men et meget eksistentialistisk spørgsmål. Hvad er det, vi bruger kunsten og kulturen til? Det beriger vores liv, men det kan ikke måles.«

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen (V), afviser forslaget. Han siger, at det er forkert at blande kultur- og socialpolitik.

»Det kommer der ikke noget godt ud af. Museer skal være gode til at være museer. De skal lave gode udstillinger og brænde igennem over for den brede befolkning. Det ville være et fejlskøn af format, hvis de skulle være socialpædagoger ved siden af. Det har de hverken tid eller råderum til,« siger Michael Aastrup Jensen, som også er imod at stille konkrete krav til, hvor mange sociale projekter institutionerne skal gennemføre.

»Vi skal på Christiansborg ikke detailstyre, hvad museerne skal gøre. Hvis et museum har en god idé til, hvordan man kan gøre noget for en svag gruppe, så fint. Det kan de gøre, uden at vi skal bede dem om det, og uden at de skal lave rapporter om det.«

Henrik Sell, vicedirektør og formidlingschef på Zoologisk Museum i Aarhus og næstformand i Organisationen Danske Museer, siger, at det er alle tiders, at museerne arbejder for at få fat i disse grupper.

»Vi skal ikke lave museer for en lille eksklusiv gruppe. Vi laver museer for hele befolkningen, og der er nogen, vi skal gøre en særlig indsats for. Men forslaget undrer mig, for vi gør faktisk allerede noget for disse grupper. Det har vi arbejdet med i hvert fald i de seneste ti år, og det er også et krav i forhold til mange af de statslige puljer, hvor vi søger om penge.«

Zoologisk Museum samarbejder f.eks. med en sprogskole for indvandrere, og andre museer har ifølge Henrik Sell arbejdet med tilbud til prostituerede og hjemløse.

»Det er ikke nemt, og vi har ikke altid kompetencer til det, men det prøver vi at få ved at inddrage sociale institutioner og så samarbejde med dem,« siger Henrik Sell, der er imod forslaget om at pålægge institutionerne kvoter for projekter.

»At sige, at man skal afholde et bestemt antal arrangementer pr. år, er en form for detailstyring, som jeg ikke synes er en politisk opgave. Man skal animere til det gennem puljer, som man gør nu, men man skal bestemt ikke detailstyre,« siger Henrik Sell.

Ifølge Bjarne Lenau Henriksen, bestyrelsesmedlem i Rådet for Socialt Udsatte og tidligere leder af Kirkens Korshær, er enhver form for åbenhed over for udsatte grupper grundlæggende godt. Men han advarer mod at tro, at hvis bare de udsatte grupper får nogle kulturelle oplevelser, så er alt godt. Kultur giver ikke de hjemløse boliger, siger han.

»Vi skal passe på, at kulturpolitik på dette område ikke bliver misbrugt til at skabe den opfattelse, at nu er det sjovt at være på røven,« siger Bjarne Lenau Henriksen, som også vender sig imod detailstyring.

»Hvis den gode oplevelse - at komme i teater eller på museum - bliver sat i system og bliver et krav, hvor statsinstitutioner skal effektmåles på, om de har haft 15 hjemløse inde at se to forestillinger, så er det dårligt. Så ryger enhver form for naturlighed og spontanitet. Så bliver det overfladiske forpligtelser, for at man kan få sine tilskud. Det ville være en nedladende måde at behandle de hjemløse på.«

Dagens Gossip