Radikale ser ingen grund til indgrebssnak

Børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R) mener trods opfordringer fra Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, om hurtigt at gribe ind i konflikten, at det endnu er for tidligt at diskutere et indgreb fra Folketinget.

»Der er ingen grund til at spekulere i et indgreb her på den allerførste morgen. Det vigtige lige nu er, at vi får fokus tilbage på det pædagogiske projekt. Så må parterne forhandle sig frem til en løsning,« siger hun.

Mandag morgen må tusindvis af skolebørn, kursister og elever på både statslige og kommunale skoler undvære deres undervisning, fordi arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening og staten, som en del af lærerkonflikten har valgt at lockoute lærerne.

Dagens Gossip