Radioshack fyrer Fränk Schleck

Fränk Schleck er færdig på det luxembourgske storhold Team Radioshack. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

- Udgangen på Fränk Schlecks karantæne nærmer sig, og derfor har Leopard og deres partnere kigget nærmere på hans omstændigheder og muligheden for at genoptage samarbejdet med Fränk Schleck. Efter at have kigget nærmere på det på en objektiv måde, har Leopard besluttet ikke at genoptage samarbejdet mellem Fränk Schleck og Radioshack.

Fränk Schleck har siden sin positive dopingprøve under sidste års Tour de France været suspenderet, men han har stadig trænet i Radioshack-tøj, selv efter han modtog sin karantæne. Holdet har ikke ville fortælle om Schleck havde en fremtid på holdet, selvom Schleck oprindeligt havde halvandet år tilbage af sin kontrakt med holdet.

Rygterne har længe gået på, at Fränk Schleck ville blive fyret, fordi ejeren bag Leopard, som ejer Team Radioshack, Flavio Becca, er i pengeproblemer og gerne vil spare pengene til Schlecks løn.

Team Radioshack bliver opløst efter denne sæson og overtaget af Trek, som starter et nyt hold ud af resterne på Radioshack. Ifølge sporten.dks oplysninger arbejdes der på, at Andy og Fränk Schleck begge skal med over på det nye hold, hvor Fabian Cancellara indtil videre er den eneste rytter, der er bekræftet.

Også den danske sportsdirektør Kim Andersen forventes at komme med over på Trek-holdet.

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip