Når man skal sørge for, at P4s 1,4 mio. daglige lyttere hver morgen kan få deres nyhedsoverblik, så skal man tidligt ud af fjerene.
Det ved Nina Høgsberg alt om. Siden 2006, hvor Radioavisen blev formateret til P1 og P4, har hun været morgen- og formiddagsvært for P4s morgenlyttere.
Og for trofaste lyttere er hun selve mrs. Radioavisen, altså hende, der har levet så længe og så godt med Radioavisen, at hun nærmest kunne være gift med den.
Når man sender direkte, laver man fejl. Den fejl Nina Høgsberg er mest ærgerlig over, er fra prins Joachim og prinsesse Maries bryllup. På søndag.dk fortæller hun, hvad hun kom til at sige, da prinsesse Marie ankom til kirken
Jeg gider ikke lugte af armsved
For Nina Høgsberg begynder arbejdsdagen typisk klokken 4.30 og slutter normalt igen kl. 13 – typisk har de tre vagter i træk.
– Men allerede for længe siden gjorde jeg op med mig selv, at det her nu engang er mit arbejde, og så gider jeg ikke komme halsende om morgenen og lugte af armsved og ligne en lort med morgenhår. Jeg må stå op og gøre det, der skal gøres, ligesom jeg ville gøre, hvis jeg mødte kl. 9. Så jeg står op lidt i 3, tager bad og gør mig klar, fortæller hun til SØNDAG.
Og med et vækkeur, der ringer, når de fleste stadig ligger og sover under deres dyner, så ved Nina Høgsberg, at hun ikke er til meget sjov og ballade, når hun får fri.
Meget få mennesker kan klare sig med mindre end seks timers søvn. Men hvor mange timer skal vi helst sove, kan man indhente et søvnunderskud og er det ligegyldigt, hvornår man går i seng? Få svarene på søndag.dk
Slapper af og sover
– Når jeg har fri, dur jeg ikke til ret meget andet end at slappe af og sove, indtil jeg skal møde på arbejde igen, siger hun.
Og selv om hun i forbindelse med sit 25-års jubilæum for to år siden blev citeret for at være et B-menneske, der bestemt ikke er pjattet med at stå tidligt op om morgenen, og jobbet på en nyhedsredaktion per definition er et travlt job med stort pres, så har hun ingen planer om at stoppe.
– Men jeg elsker det stadig, altså virkelig elsker det. For det har lært mig, at ting tager den tid, der er til rådighed. Hverken mere eller mindre. Som den perfektionist, jeg er, kunne jeg blive ved med at sidde og nørkle med en tekst, hvis der ikke var en deadline. Omvendt bruger jeg også al den tid, jeg har, helt op til deadline på at ændre og omformulere, siger hun.
Af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker, SØNDAG/NewsDesk, Aller Media
