Radiovært: Min mor var luder og begik selvmord med heroin

Keith Thomas Lohse er vært på Radio 24Syv, og både her og på Facebook har han en voksende fanskare, når han kaster omkring sig med grovkornede og anti-politiske korrekte statusopdateringer.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Men forleden blottede han sig også i et længere indlæg om sin egen opvækst i Vejle, hvor han beskrev en barndom med omsorgssvigt, en voldelig far og en mor som var prostitueret og døde af en overdosis heroin.

LÆS OGSÅ: Far tatoverede "fars pige" på sin teenagedatter

Læs hele Keith Thamas Lohses barske beskrivelse af hans barndom og familie herunder:

Jeg ved ikke rigtig

jeg er ikke rigtig vred. Jeg er heller ikke ligeglad. Jeg er pissegammel, jeg er 45 år gammel, min far er tysker og min mor er død og dansk. Jeg fik herre mange slag selvom min far er vildt tysk og rettroende hvid og derfor okay og tager den danske idé alvorlig. Min mor var luder og kunne lide heroin lidt bedre end hun kunne lide mig og min bror, og så begik hun selvmord for næsten 14 år siden. Og jeg gav hende selv lov til det. Nu må man ikke tro det bare var sådan en halvfemser-ironisk samtale hvor jeg hørte Nirvana og livstræt sagde "så pyt". Min mor VILLE dø, og jeg syntes som jeg synes idag, at ægte egoisme, er at tvinge nogen til at leve et liv de ikke selv vil leve, så jeg var med på den.

Min bror og jeg har været på cirka 10 institutioner hver - inklusiv et par spædbørnehjem i den ene ende og ungdomspensioner i den anden, og har nok kostet det danske samfund adskillige millioner kroner. Jeg kan huske da min bror fyldte 7 og vi holdt hans fødselsdag hos min mor i Vejle og hun døde om morgenen og jeg kan huske at hun skummede helt vildt meget ud af munden og var blå og sagde mystiske lyde og slet ikke lignede sig selv, det var fordi hun havde fixet ét eller andet dårligt lortenarko og jeg var vildt lille og spinkel og det var pissekoldt imens jeg løb over i telefonboksen på Koldingvej og ringede efter Falck og nummeret var heldigvis gratis og nemt at huske: 000. Det havde sneet eller det var i hvert fald sådan hvidt allevegne og jeg var stadig ikke begyndt at ryge, så jeg forundredes over de der skyer som kom ud af min mund.

Jeg kan huske de store voksne mænd som kom, Falckmændene, de virkede lidt hånlige, der var en vis, ikke ond, men nedladende og "sådan ER det jo" agtig attitude overfor mig og min bror. Der var ikke mange junkie-kids i Vejle i halvfjerserne. Men det føltes som om der var konsensus om at vi somehow var delparts-skyldige i mors fejlagtige selvmordsforsøg. Som det jo var og som det ikke var. Men som det var. Endnu ét.

Og hun var der aldrig selvom hun ALTID var der, imens vi var små. Vores far var der aldrig selvom han var der, imens vi var små. Og de var begge to hvide og helt i tråd med den danske idé.

Jeg kan huske hans store hænder. Jeg kan huske, at han tævede mig og hvordan han senere kom ind til vores køjeseng og tudede lidt eller bebrejdede mig. Jeg pissede i sengen dengang, indtil jeg var omkring de tolv. Jeg har virkelig hørt meget på hvor hårdt HAN har haft det. Og nu står jeg der, i en pissefucking telefonboks på Koldingvej i Vejle i 1977.

Og min mor døde naturligvis ikke den morgen, Falck havde styr på deres shit. Mig og min bror havde ædt måske 30 røde pølser hver, med nogenlunde 15 røde sodavand til. Så der var alle mulige grunde til at have kvalme den morgen og vi havde den kvalme.

Og så er der institutionerne, masser af institutioner, som du eller dine forældre og det danske samfund har betalt: Vostrup, Fårupgård, Vejle Fjord, Landerupgård, Skansen, Marienlund, Tingvejens Ungdomspension, Slugten, familieplejerne, jeg har sikkert glemt nogle. De hjalp ikke en skid på vores forældre. Vores cervelatpølsefarvede forældre som kom fra den her kulturkreds. De hjalp heller ikke os.

Og hvad ER en far, hvad ER en mor? Hvad hjælper religion eller vejrliget når du er en lille grim mager unge i underhyler i en telefonboks i 1977 og de voksne ikke findes, når der ikke ER et trygt nummer du kan ringe til?

De spildte skattepenge hjalp ikke en skid på noget som helst. Fordi det eneste der nogensinde kan hjælpe nogen i verden, er dem selv og de eneste der IKKE hjælper nogen, er én selv. Og det er ikke et fag i folkeskolen, HJÆLP DIG SELV, burde være første fucking kursus på Jobcenteret. Fordi alting starter der, men ikke på den der klamme neo-liberale måde. Min slags findes fordi din slags betalte for det.

Og første gang jeg nogensinde brækkede min store næse var ét af de år jeg boede hjemme og jeg kan huske vi fik spaghetti, jeg kan huske duften af far som jeg altid forbinder med duften af asfalt fordi far var tagdækker og jeg kan huske han duftede sådan som han gjorde: trygt, skræmmende, voksen, stærk. Og vi fik spaghetti, som jeg ivrigt spiste indtil jeg pludselig fik hans store håndryg i ansigtet og min næse brækkede og min pasta blev rød og der var glasskår i den fra mit vandglas og jeg skulle spise videre fordi man ikke smider mad ud. Så det knasede mellem mine tænder og sådan husker jeg barndommen: den knasede. Men de var ikke muslimer og min far havde et ægte hus som vi boede i og inde i huset var der tusinde rum som kærligheden glemte.

Jeg kan ikke huske om vi dansede særligt meget om juletræet til jul, eller om der VAR et juletræ, det var der nok, ellers ville de andre på vejen have rynket på næsen. Jeg VED det ikke, fordi alle var fulde og alle de andre kids fik alligevel også tæv hele tiden. Men jeg er ikke pissed off på mine forældre, jeg er heller ikke ligeglad. Jeg ved ikke en skid og nu dør Danmark bare langsomt.

Dagens Gossip