Rafael Nadal udspiller Andy Murray i sæsonfinalen

Tennisspilleren Rafael Nadal fra Spanien var overlegen, da han onsdag mødte briten Andy Murray ved ATP World Tour Finals, sæsonafslutningen for de bedste herresinglespillere.

Rafael Nadal vandt 6-4, 6-1 i O2 Arena i London, og dermed er han meget tæt på at gå videre til semifinalerne.

Spanieren har to sejre af to mulige i Ilie Nastase-gruppen, mens Murray har en sejr og et nederlag.

Efter et ret lige første sæt var Rafael Nadal dominerende i andet sæt.

I alt brød han Murrays serv fire gange i kampen, mens briten kun kunne svare igen én gang.

Senere onsdag spiller schweizeren Stanislas Wawrinka mod spanske David Ferrer.

Begge spillere har hårdt brug for en sejr efter nederlag i den første gruppekamp.

/ritzau/

Dagens Gossip