Rafal Majka tager anden etapesejr i Polen

Skrevet af admin

08/08/2014

Mest læste i dag

Det var en særdeles god dag for Tinkoff-Saxo. Kort efter at cykelholdet kunne fejre en etapesejr i Post Danmark Rundt, vandt holdet også en etape i Polen Rundt.

Mens italienske Manuele Boaro vandt 3. etape af Post Danmark Rundt, var Rafal Majka bedst på 6. etape i Polen Rundt. Det talte også på plussiden, at der var tale om kongeetaper i begge etapeløb.

Majka vandt tilmed sin anden etape i træk i Polen, da han udnyttede, at det gik stejlt op ad mod målet i polske Bukovina.

I kuperet og stejlt terræn var Majka også stærk under Tour de France, hvor det blev til to etapesejre og en prikket bjergtrøje.

Med etapesejren i Polen kan Majka også iføre sig førertrøjen i løbet inden lørdagens afsluttende enkeltstart, som strækker sig over 25 kilometer.

Majka fører nu Polen Rundt med 18 sekunder ned til den nærmeste forfølger Benat Inxausti fra Movistar.

/ritzau/